Tag: mascarpone

Sofies Tiramisu Lagkage

12743911_10153232098311021_4559076384822720182_n

Til ca 10 personer.

Mandelbunde:

12 æggehvider

3 spsk Sukrin gold

24 spsk mandelmel (købt alm, eller hjemmelavet) uden top

3 tsk mandelessens (kan udelades)

3 dl piskefløde

3 spsk Mandelmel (affedtet)

2 tsk vanillepulver

Smeltet smør til bagepapiret

Sukrin Gold til at drysse på bundene, når de er bagt.

 Fremgangsmåde:

Tag 4 stykker bagepapir og tegn en cirkel der er 27 cm i diameter på hver (hvis du bruger springformen som skabelon, så husk at lave cirklen indvendig, ellers bliver bundene for store) og pensl cirklen med smeltet smør. Tænd ovnen på 175 grader.

12191075_10153059406106021_4996669811574756335_n

Pisk æggehviderne stive.

Bland alle de andre ingredienser og fold massen i æggehviderne.

Fordel dejen på de 4 stykker papir lige i midten.

Smør nu dejen forsigtig ud i den cirkel du har tegnet. (husk at vende papiret, så du ikke kommer dej på samme side som du har tegnet)

Bag bundene på 175 grader til de er flotte og gyldne.

Når de kommer ud drysser du dem med sukrin gold, lader den hvile i 2 minutter og vender dem om og trækker forsigtigt papiret af. Læg den derefter på rist.

12190903_10153059406361021_8614251196947536471_n

Jeg brugte kun 3 bunde, den sidste var en ekstra i tilfælde af at en gik i stykker. Den sidste bund kan bruges til andet sjovt eller fryses til en anden gang.

Cremen: (sørg for alle ingredienserne har stået på køkkenbordet i en times tid, så husbladsen ikke klumper i kuldechok)

3 æggeblommer

6 blade husblads

4 spsk sukrin gold (mere hvis den skal være sødere)

500 gram mascarpone

½ ltr fløde

2 tsk vanillepulver

½ dl Bacardi rom (Kan undværes)

½  dl stærk kold pulverkaffe

Fremgangsmåde:

Læg Husblads i blød i koldt vand

Lav en halv dl stærk kaffe/espresso og køl den ned med Bacardirommen.

Pisk æggeblommer og sukrin tykt. Pisk mascarponen så du sikrer der ikke er nogle klumper og vend æggemassen heri.

Pisk fløden stiv.

Læg husbladsen i en gryde og smelt den ved svag varme (du kan med fordel komme en smule af kaffebacardien i også). Lad den køle ned til den er babylun. Vend den så grundigt i mascarpone/æggemassen og vend til sidst flødeskummet heri.

Læg en lagkagebund i din springform (for eventuelt springformen med en klippet frysepose)

Dryp godt med kaffebacardien og læg 1/3 af cremen på. læg dernæst endnu en bund og dryp med kaffebacardien, dernæst creme. Sidste bund dryp dryp og resten af cremen. Sæt på køl i mindst 2-3 timer.

12191961_10153059406451021_5819363920421936885_n

Pynt til den færdige kage:

Når kagen skal serveres dryssen den godt med cacaopulver og hakket mørk chokolade. Vil du pynte den yderligere kan du eventuelt smelte chokolade og smøre det ud på bagepapir eller i en passende form, lad dem stivne og knække/skære passende stykker du kan klistre på siden af kagen.

10151401_10153059406316021_8395352354436003532_n

Jeg brugte sukrin sirup til at lime min chokolade på.

12743686_10153232101676021_8448173115238557204_n

Rigtig god fornøjelse!

12717374_10153232098346021_2202246924651684467_n

12227661_10153059406711021_8181547307195617589_n

Kødboller i tyk tomatsauce

10264676_10152504696726021_5830091375969821689_n

500 gram oksekød

1 mellem løg

3 fed hvidløg

1 æg

en stor spiseske pesto

½ tsk chili

½ – 1 tsk salt

½ tsk paprika

Godt med peber

 

Skær løgene ud i små tern og bland resten af ingredienserne til en god sej fars. Lad den stå og hvile men du klargører saucen.

Sauce:

 

1 mellem løg

2 fed hvidløg

1 dåse koncentreret tomatpure

2 dåser flåede tomater

100 gram mascarpone

1 stor tsk Herbamare bouillon eller anden slags

chili efter behag

1 spsk paprika

Piskefløde efter behag

1 tsk timian og eventuelt også oregano

 

Svits løg og hvidløg i smør eller olie og tilsæt den koncentrerede tomat. Rør godt og tilsæt de 2 dåser flåede tomater og resten af krydderierne (eventuelt en smule vand). Lad den småsimre i 10 minutters tid og tilsæt så mascarpone og fløde og lad den simre videre.

 

Lav små kødboller af oksefarsen og steg den sprøde og lækre i smør på høj varme. Når de er færdige tilsættes de til saucen (også stegeskyen) Smag saucen til med ekstra krydderier.

 

Som tilbehør kan man lynstege squash og andre grøntsager efter lyst. Her brugte jeg squash og rød peberfrugt blot krydret med salt og peber.

Velbekomme!

Cheese cake med hindbær og lakrids

Cheesecake 8

Bund

100 gram mandelmel (hjemmelavet)

75 gram grofthakket mandler

2 æggeblommer

50 gram smør

lidt salt

½ tsk vanille

2 spsk sukrin gold

 

Bland alle ovenstående ingredienser, og tryk dejen ud i en springform med en diameter på 20 cm. (jeg havde bagepapir i formen)

 

Bag i 15 minutter ca. på 170 grader. Løsn bunden og sæt den i køleskab i ca. 30 minutter til den er blevet kold

 

Creme

9 blade husblads

4 æg

3 spsk Sukrin gold med top

200 gram mascarpone

100 gram philadelphia

100 gram græsk yoghurt

100 gram creme fraiche 18%

200 gram piskefløde

1 spsk Sukrin Gold til ostemassen

5-7 gram lakridsgranulat

300 gram friske hindbær

 

(lad alle ingredienser til kagen stå ude i en times tid, så de ikke er iskolde, så er risikoen for at husbladsen trevler meget lille)

Læg husblads i blød

Pisk hele æg, vanille og sukrin gold luftigt (tager ca. 15 minutter på køkkenmaskine)

Pisk mascarpone, græsk yoghurt, philadelphia og creme fraiche sammen med vanille og 1 spsk sukrin.

 

Pres vandet ud af husbladsen og smelt den i en gryde (må ikke koge)

 

Pisk fløden semistiv

 

Bland den afkølede husblads med ostemassen. Fold ostemassen i fløden og fold til sidst æggemassen i. Lad den stå i et par minutter til den begynder at tykne.

Beklæd din springform (kun siderne)  med en frysepose der er klippet over på langs. Tilsæt lakridsgranulat til cremen og hæld en smule i formen ovenpå mandelbunden. Plop hindbær tilfældigt i og hæld creme over. Gentag med hindbær og resten af cremen.

 

Alternativ metode er at erstatte 200 gram friske hindbær med frosne. Drysse lakridsgranulatet på hindbærrene og ikke i ostemassen. Drysse toppen med frysetørrede hindbær. det blev en meget lækker variant også. Se billedet herunder.

Cheese cake med frysetørret hindbær

 

 

 

Sæt på køl i mindst 4 timer, gerne natten over. Træk forsigtigt plastikposen af kagen, pynt og servér.

 

Hindbær take 2

Velbekomme!