Tag: ingefær

Spicy Tomat Tærte

tomattærte 1

 

90 gram mandler

90 gram sesamfrø

1 æg

½ tsk salt

Godt med peber

50 gram smør

 

Blend mandler til mel og tilsæt resten af ingredienserne og tryk dejen ud i en form med bagepapir og prik dejen med en gaffel.

 

før bagning

 

Forbag tærten i 20 minutter på 180 grader tag den ud og lad den køle ned

 

Tærtefyld:

70 gram tomatpure på dåse

1 fed hvidløg

Frisk revet ingefær svarende størrelsesmæssigt som hvidløgsmængden

1 tsk timian

1 tsk oregano

1/4 tsk chili

Salt og peber

4 forårsløg i tynde skiver

4 mellemtomater i skiver

50 gram revet parmesan

 

Bland tomatpure hvidløg, ingefær, timian, oregano, chili og salt og peber sammen og smør det ud på bunden af tærten.

 

tærte 6

 

Læg nu tomatskiverne i et fint lag, drys med ekstra oregano, hvis du lyster og kom halvdelen af forårsløgene på. Læg nu de sidste tomater og forårsløg og drys den revede parmesan udover og slut af med et drys oregano.

 

 

tolattærte 3

 

Sæt i ovn ca 40 minutter på 180 grader varmluft. Giv den eventuelt lidt længere tid, hvis ikke den er blevet gylden, sæt eventuelt ovnen op i temperatur de sidste 5 minutter.

 

Tærten kan spises alene eller serveres til et stykke kød.

 

Velbekomme

 

Boller i Karry på blomkålsbase

Biller i Karry

500 gram hakket kalv/flæsk

1 mellem løg

2 fed hvidløg

Frisk ingefær (samme mængde som hvidløg ca.)

1 æg

Fløde eller vand

1 tsk Karry

1 tsk salt

Peber

½ tsk spidskommen

 

2 tsk bouillon til vandet

1 tsk karry til vandet

 

Kør køddet sejt med salt (ca. 1 tsk fuld med top)

 

Riv løg, hvidløg og ingefær og bland i farsen, sammen med ægget og spidskommen.

 

Tilsæt fløde eller vand lidt af gangen til du syntes konsistensen er ligesom frikadellefars.

 

Sæt en gryde med vand over og kom bouillon og karry i. Lad det koge op. Skru ned for varmen og form dine kødboller og plob dem i vandet.

 

Vandet må ikke koge, når kødbollerne er dernede.

 

Når alle bollerne er kommet i vandet lader du dem stå i ca. 10 minutter (må stadig ikke koge) og så flytter du gryden væk fra varmen.

 

Sauce

 

1 blomkål

1 løg

1-2  tsk Karry

50 gram smør eller olie

Fløde eller vand fra kødbollerne

Salt & peber

1 tsk Bouillon

 

Klargør dit blomkål ved at lægge det i saltet vand. Hæld vandet fra og skær blomkålen i stumper og kog den mør i  en omgang nyt vand med et løg skåret i kvarte og 1 tsk bouillon.

 

Når blomkålen er kogt mør, hælder du vandet fra og blender blomkålen helt glat.

 

Kom smørret/eller olie i en gryde og når det er varmt tilsætter du 1 tsk karry og “brænder det af”.  Hæld det op i blomkålspureen og pisk det sammen.

 

Nu skal du fortynde saucen til du syntes den har den rette konsistens. Du kan bruge piskefløde og noget af vandet fra kødbollerne. Jeg brugte halvt af hver, men for en mælkefri variant kun vandet.

 

Når konsistensen er nået, smager du saucen til med salt & peber og eventuelt ekstra karry.

 

Som tilbehør kan du lave blomkålsris eller skrælle en squash eller servere salat.

Som info kan jeg lige nævne at jeg bruger Herbamara salt og bouillon. De har smagsgivere med fra krydderurter og giver “lidt ekstra” til min ret.

 

Velbekomme!

Spicy rejer med salat

Spicy rejer

Til 2 personer

 

350 gram optøede rejer med haler (vannamei)

2 røde peberfrugter i tern

1 bundt forårsløg

3 fed hvidløg

5 grønne asparges

1 tsk frisk revet ingefær

½ tørret chili

Salt & peber

 

Snit grøntsagerne og riv den friske ingefær.

 

Kom olie på panden (brugte macadamian olie (min nye favorit)

 

Når olien er godt varm lynsteger du alle grøntsagerne og tilsætter krydderier.

 

Tag dem af panden og sæt til siden.

 

Start panden op igen og kom mere olie på.

 

Lynsteg rejerne for høj varme, sørg for de ikke koger.

 

Tilsæt grøntsagerne og vend rundt. Smag til, og anret ovenpå rucola.

 

 

Velbekomme

Spicy Græskarsuppe

Græskarsuppe hot og spicy

 

Basis Græskarsuppe

Piskefløde

Sprødstegt bacon

Creme Fraiche

Frisk timian

 

Varm din basis græskarsuppe op og smag den til med ekstra krydderier eksempelvis:

Røget paprika

salt

Peber

Hvidløg

revet frisk ingefær

Timian

 

Klip eller skær en pakke bacon i mindre stykker og steg dem på en pande.

 

Tilsæt piskefløde til suppen og smag til igen.

 

Serveres i dybe tallerkner, med et stor klat (spiseskefuld yes baby) creme fraiche 38% i midten og drysset med bacondrys rundt om og frisk timian.

 

Top den til sidst af med en smule røget paprika.

 

Du kan eventuelt servere et stykke stenalderbrød med rigeligt smør til, men det er en kraftig suppe og den mætter godt, så skal der brød til eller er det som forret, så spar på tilbehøret og lav en mindre tallerken/skål med suppen.

 

Velbekomme!

Grillede kyllingespyd

Kyllingespyd

 

20 stk Kyllingeinderfiléter

20 Spyd

2 dl Joys hjemmelavede ketchup (eller en anden uden alm. sukker)

2-4 fed hvidløg

1 tsk revet frisk ingefær

Et drys chili efter smag og behag

1 tsk Sukrin Gold eller anden sødning

½ dl olie

Salt og peber

Engelsk sauce eller soja sauce efter smag

 

Bland alle ovenstående ingredienser.

 

Sæt fileterne på pind og læg den derefter under en frysepose og flad den forsigtigt med håndfladen uden kødet går af pinden.

 

kyllingespyd

 

Smør fileterne godt med barbequesaucen og lad dem trække et par timer.

 

Grilles og serveres eventuelt med “Joys Blomkålssalat“.

 

Kylling på spyd

 

Velbekomme!