Cheesecake 8

Bund

100 gram mandelmel (hjemmelavet)

75 gram grofthakket mandler

2 æggeblommer

50 gram smør

lidt salt

½ tsk vanille

2 spsk sukrin gold

 

Bland alle ovenstående ingredienser, og tryk dejen ud i en springform med en diameter på 20 cm. (jeg havde bagepapir i formen)

 

Bag i 15 minutter ca. på 170 grader. Løsn bunden og sæt den i køleskab i ca. 30 minutter til den er blevet kold

 

Creme

9 blade husblads

4 æg

3 spsk Sukrin gold med top

200 gram mascarpone

100 gram philadelphia

100 gram græsk yoghurt

100 gram creme fraiche 18%

200 gram piskefløde

1 spsk Sukrin Gold til ostemassen

5-7 gram lakridsgranulat

300 gram friske hindbær

 

(lad alle ingredienser til kagen stå ude i en times tid, så de ikke er iskolde, så er risikoen for at husbladsen trevler meget lille)

Læg husblads i blød

Pisk hele æg, vanille og sukrin gold luftigt (tager ca. 15 minutter på køkkenmaskine)

Pisk mascarpone, græsk yoghurt, philadelphia og creme fraiche sammen med vanille og 1 spsk sukrin.

 

Pres vandet ud af husbladsen og smelt den i en gryde (må ikke koge)

 

Pisk fløden semistiv

 

Bland den afkølede husblads med ostemassen. Fold ostemassen i fløden og fold til sidst æggemassen i. Lad den stå i et par minutter til den begynder at tykne.

Beklæd din springform (kun siderne)  med en frysepose der er klippet over på langs. Tilsæt lakridsgranulat til cremen og hæld en smule i formen ovenpå mandelbunden. Plop hindbær tilfældigt i og hæld creme over. Gentag med hindbær og resten af cremen.

 

Alternativ metode er at erstatte 200 gram friske hindbær med frosne. Drysse lakridsgranulatet på hindbærrene og ikke i ostemassen. Drysse toppen med frysetørrede hindbær. det blev en meget lækker variant også. Se billedet herunder.

Cheese cake med frysetørret hindbær

 

 

 

Sæt på køl i mindst 4 timer, gerne natten over. Træk forsigtigt plastikposen af kagen, pynt og servér.

 

Hindbær take 2

Velbekomme!