Pizza med rucola og tomater

Ingredienser til to bradepander:

350 gram revet ost

90 gram mandelmel (affedtet)

50 gram sesammel (affedtet)

150 gram Philadelphia

2 æg

Oregano

Timian

 

Fyld:

1 dåse koncentreret tomatpure (140 gram)

2 fed hvidløg

lidt vand til at gøre pureén lidt tyndere

Kødsauce (se eventuelt min opskrift på lasagne)

Revet ost til pynt (brugte alm skæreost, cheddar og parmesan)

mellemstore tomater (cherry) i skiver

Rucola

Kom den revne ost og philadelphiaen i en skål der kan tåle microovn og lad den få så osten smelter. tag den ud en gang imellem og rør godt i den. Osten skal smelte og der skal ikke være synlige stykker revet ost i.

 

Når osten er helt smeltet tilsættes mandelmel, sesammel og de 2 æg. Rør godt og brug derefter dine fingre. Det bliver en fin dej, der er rimelig at håndtere.

Tag halvdelen af dejen og kom imellem 2 stykker bagepapir der er smurt i olie og rul dejen tynd ud. Prik dejen med en gaffel så den ikke laver store luftbobler. Gør det samme med den sidste del dej.

 

Bag i ovnen på 220 grader i ca. 15 minutter og når den er blevet godt brun vender du den lige og giver den et par minutter på den anden side også.

 

Når den er færdig tager du den ud og smører tomatpureén på og kødsauce. Til sidst kommer du rigeligt ost på toppen og sætter den i ovnen igen til osten er helt smeltet.

Server med friske tomater og rucola og et drys oregano og lidt flagesalt.

 

Sprød pizza 2Sprød pizza 1 pizza 8 pizza 19 pizza 7

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *