10264676_10152504696726021_5830091375969821689_n

500 gram oksekød

1 mellem løg

3 fed hvidløg

1 æg

en stor spiseske pesto

½ tsk chili

½ – 1 tsk salt

½ tsk paprika

Godt med peber

 

Skær løgene ud i små tern og bland resten af ingredienserne til en god sej fars. Lad den stå og hvile men du klargører saucen.

Sauce:

 

1 mellem løg

2 fed hvidløg

1 dåse koncentreret tomatpure

2 dåser flåede tomater

100 gram mascarpone

1 stor tsk Herbamare bouillon eller anden slags

chili efter behag

1 spsk paprika

Piskefløde efter behag

1 tsk timian og eventuelt også oregano

 

Svits løg og hvidløg i smør eller olie og tilsæt den koncentrerede tomat. Rør godt og tilsæt de 2 dåser flåede tomater og resten af krydderierne (eventuelt en smule vand). Lad den småsimre i 10 minutters tid og tilsæt så mascarpone og fløde og lad den simre videre.

 

Lav små kødboller af oksefarsen og steg den sprøde og lækre i smør på høj varme. Når de er færdige tilsættes de til saucen (også stegeskyen) Smag saucen til med ekstra krydderier.

 

Som tilbehør kan man lynstege squash og andre grøntsager efter lyst. Her brugte jeg squash og rød peberfrugt blot krydret med salt og peber.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *