Bund
100 gram mandelmel (hjemmelavet)
75 gram grofthakket mandler
2 æggeblommer
50 gram smør
lidt salt
½ tsk vanille
2 spsk sukrin gold
Bland alle ovenstående ingredienser, og tryk dejen ud i en springform med en diameter på 20 cm. (jeg havde bagepapir i formen)
Bag i 15 minutter ca. på 170 grader. Løsn bunden og sæt den i køleskab i ca. 30 minutter til den er blevet kold
Creme
9 blade husblads
4 æg
3 spsk Sukrin gold med top
200 gram mascarpone
100 gram philadelphia
100 gram græsk yoghurt
100 gram creme fraiche 18%
200 gram piskefløde
1 spsk Sukrin Gold til ostemassen
5-7 gram lakridsgranulat
300 gram friske hindbær
(lad alle ingredienser til kagen stå ude i en times tid, så de ikke er iskolde, så er risikoen for at husbladsen trevler meget lille)
Læg husblads i blød
Pisk hele æg, vanille og sukrin gold luftigt (tager ca. 15 minutter på køkkenmaskine)
Pisk mascarpone, græsk yoghurt, philadelphia og creme fraiche sammen med vanille og 1 spsk sukrin.
Pres vandet ud af husbladsen og smelt den i en gryde (må ikke koge)
Pisk fløden semistiv
Bland den afkølede husblads med ostemassen. Fold ostemassen i fløden og fold til sidst æggemassen i. Lad den stå i et par minutter til den begynder at tykne.
Beklæd din springform (kun siderne) med en frysepose der er klippet over på langs. Tilsæt lakridsgranulat til cremen og hæld en smule i formen ovenpå mandelbunden. Plop hindbær tilfældigt i og hæld creme over. Gentag med hindbær og resten af cremen.
Alternativ metode er at erstatte 200 gram friske hindbær med frosne. Drysse lakridsgranulatet på hindbærrene og ikke i ostemassen. Drysse toppen med frysetørrede hindbær. det blev en meget lækker variant også. Se billedet herunder.
Sæt på køl i mindst 4 timer, gerne natten over. Træk forsigtigt plastikposen af kagen, pynt og servér.
Velbekomme!
Hej igen joy, jeg syntes det er for dårligt at du ikke har skrevet pasteuriseret æg, nu har min mor og jeg smidt både creme, æggemassens og fløden ud og måtte starte forfra. Du burde lave denne opskrift om for æggene bliver jo ikke varmet op eller lignende. Spild af arbejde siger jeg bare!!
Jeg lyder meget sur og det er jeg også nu har vi brugt mange penge på denne kage også skal vi smide den ud…
Hej Mette
Jeg bruger ikke pasteuriseret æg af 2 grunde!
1. Pasteuriserede æg er æg der er skadet og ikke kan sælges.
2. Danske æg er salmonellafri og økoæg fra danmark har særstatus i EU.
Man vælger selv om man vil bruge almindelige æg eller ej, at I har valgt at smide det hele ud er helt jeres egen beslutning, som jeg ikke kan klandres for.
Vi undrer os bare over at på ægebakken står der at de skal opvarmes til 75 grader før man må bruge dem, derfor smed vi det ud, pastiuserede æg er bare opvarmet.
Hej Mette
Det skal stå på pakken. Det står også på hakket oksekød at det skal gennemsteges, men det tror jeg ikke alle gør.
Uanset, så håber jeg I fik lavet min cheece cake og at I kunne lide den.
Joy
Hej, der står ikke at der skal bruges pasteuriseret æg til cremen er det ikke en fejl, man kan jo få salmonella af det?
Hej Joy.
Den skal helt sikkert prøves!
Hvor mange personer er den ca. til?
KH Hanne
Hej Hanne
Jeg vil sige 8, hvis de kan lide dessert.
God fornøjelse
Joy:o)
Ser lækkert ud! Bruger du affedtet mandelmel?
Hej Lisbeth. Nej ikke affedtet. Det skriver jeg altid, hvis det er det jeg bruger.
Joy