Kategori: Forretter

Tomatsuppe

12744643_10153228151696021_7757365612829407371_n

750 gram friske tomater

3 mellem løg

5 fed hvidløg

3 friske chili

50 gram frisk ingefær

2 røde peberfrugter

1 porre

1 pk bacon i skiver

Herbamare bouillon eller anden

140 gram selleri

1 dusk frisk timian

3 ds flåede tomater

3 ds koncentreret tomat a 140 gram

1 ltr vand

Oregano

Paprika

Provence krydderi

Koriander frisk eller tørret

3 dl piskefløde

2 spsk sukrin Gold

Eventuelt parmesan og frisk basilikum til pynt.

Løg, hvidløg og porre skæres i passende stykker og tomaterne halveres eller kvartes, hvis de er store. Læg chilierne i hele.

Skær eller klip bacon i strimler, skær peberfrugt og selleri.

12742716_10153227089176021_3615208382889349285_n

Svits løg, hvidløg, bacon, porre og peberfrugt og selleri hurtigt uden de får farve. Tilsæt tomaterne og ingefær og 3 dåser flåede tomater og rør godt.

Tilsæt derefter alle krydderierne, bouillon samt den friske ingefær og 1 ltr vand. Lad det koge i mindst 1 time indtil alt er mørt.

Når suppen næsten er kogt færdig tilsætter du 3 ds koncentreret tomatpure, tager 2 af chilierne op og derefter stavblendes/blendes suppen. Kog suppen op igen, tilsæt fløden og smag den til inden servering.

Servér den eventuelt med en god klat flødeskum på toppen og frisk basilikum til pynt.

 

Velbekomme!

 

Lakseroulade

10314476_10152029718756021_1965784341424027602_n

 

Lakseroulade til 8 personer

3-400 g  røget laks

500 g Frisk spinat

8 æg (adskilt i hvider og blommer)

100 g Parmesan (fintrevet)

 

Fyld

 

8 spsk creme fraiche 38%

3-4 skefulde soltørrede tomater i olie (hak dem fint)

En god håndfuld friske krydderurter (fx purløg, persille eller dild)

Salt og friskkværnet peber

2 fed hvidløg

Revet skal af 1 øko citron

400 g Philadelphia

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 200 grader. Dæk en ca. 20 x 30 cm firkantet, lavkantet form med bagepapir og smør det med lidt  olie.

Vask spinaten grundigt og damp den i lidt vand i cirka 5 minutter. Hæld vandet fra, vrid det overskydende vand ud af spinaten og hak den fint. Lad den køle af til stuetemperatur.

Hæld spinaten i en stor skål og bland den sammen med æggeblommerne. Tilsæt revet ost og smag til med salt og peber.

Pisk æggehviderne stive i en ren skål og vend dem ind i spinatblandingen. Hæld det hele i bagepapirsformen og sørg for at blandingen fordeles jævnt i hele fadet. Bag spinatblandingen i 15-18 minutter.

Vend den bagte spinatblanding ud på et stort stykke bagepapir og lad den køle af.

Pisk flødeost og creme fraiche til det har en glat og cremet konsistens. Tilsæt tomater, krydderurter, citronskal, salt og peber.

Fordel cremen over bunden, og læg den røget laks i tynde skiver så den dækker hele bunden.

Rul det hele til en roulade og pak den stramt ind i film.

Rouladen kan med fordel laves dagen før.

Sæt lakserouladen på køl indtil servering. Spises det hele ikke, kan den sagtens fryses.

 

Inden servering skæres rouladen ud og anrettes eventuelt på spinatblade, og pyntes med lakseroser og friske tomater.

Velbekomme!

Spicy rejer med salat

Spicy rejer

Til 2 personer

 

350 gram optøede rejer med haler (vannamei)

2 røde peberfrugter i tern

1 bundt forårsløg

3 fed hvidløg

5 grønne asparges

1 tsk frisk revet ingefær

½ tørret chili

Salt & peber

 

Snit grøntsagerne og riv den friske ingefær.

 

Kom olie på panden (brugte macadamian olie (min nye favorit)

 

Når olien er godt varm lynsteger du alle grøntsagerne og tilsætter krydderier.

 

Tag dem af panden og sæt til siden.

 

Start panden op igen og kom mere olie på.

 

Lynsteg rejerne for høj varme, sørg for de ikke koger.

 

Tilsæt grøntsagerne og vend rundt. Smag til, og anret ovenpå rucola.

 

 

Velbekomme

Basis Græskarsuppe

Græskar basissuppe

 

2 hokkaido græskar

2 mellem løg

1 rød chili tørret eller en halv frisk.

3 fed hvidløg

20-25 gram revet frisk ingefær

Krydderier efter behag, eksempelvis

Røget paprika

Tørret timian

Salt og peber

Bouillon

 

Flæk græskarrene og grav kernerne ud (du kan hvis du gider sortere kernerne fra tørre dem og riste dem så har du dine egne græskarkerner.

Hvis skrællen er pæn så lad den sidde på. Skær den i passende terninger.

Kom dem i en gryde, sammen med halve skrællede løg og resten af krydderierne og hæld vand på så det lige dækker.

 

Lad det småkoge i omkring 20 minutter. Når græskarrene er møre, tager du gryden af varmen og lader det stå og køle en smule. Fang lige chillien, den skal nok ikke med ellers kan det blive ret stærkt.

 

Giv det hele en ordentlig omgang med en stavblender eller en alm, blender.

 

Du har nu en dejlig tyk og lækker grund græskarsuppe. Du kan vælge at smage den til med mere af de ovenstående krydderier eller vente til den skal serveres.

 

Tag den portion fra I skal spise nu og frys eventuelt resten.

 

Se eventuelt min opskrift  på Spicy Græskarsuppe

Velbekomme

Spicy Græskarsuppe

Græskarsuppe hot og spicy

 

Basis Græskarsuppe

Piskefløde

Sprødstegt bacon

Creme Fraiche

Frisk timian

 

Varm din basis græskarsuppe op og smag den til med ekstra krydderier eksempelvis:

Røget paprika

salt

Peber

Hvidløg

revet frisk ingefær

Timian

 

Klip eller skær en pakke bacon i mindre stykker og steg dem på en pande.

 

Tilsæt piskefløde til suppen og smag til igen.

 

Serveres i dybe tallerkner, med et stor klat (spiseskefuld yes baby) creme fraiche 38% i midten og drysset med bacondrys rundt om og frisk timian.

 

Top den til sidst af med en smule røget paprika.

 

Du kan eventuelt servere et stykke stenalderbrød med rigeligt smør til, men det er en kraftig suppe og den mætter godt, så skal der brød til eller er det som forret, så spar på tilbehøret og lav en mindre tallerken/skål med suppen.

 

Velbekomme!